Skip Navigation Links.
Titler 0
Subtotal kr 0.00

dine kundeoplysninger
din indkøbskurv
Din e-mailadresse
 

Om os

Chester's Bogcafé - en boglig oase på Christianshavn

Konceptet bag Chester''s Bogcafé har sin inspiration fra USA, England og Tyskland, hvor kombinationen af café og boghandel efterhånden hører til det normale for en boghandel.

Konceptet er for Chester''s vedkommende udviklet af indehaver Anders Buhl i samarbejde med Ib Schierbeck i løbet af foråret 2003. Vi åbnede dørene så snart vi havde fået nøglerne til lokalerne i slutningen af maj, således at man har kunnet følge med i opbygningen af forretningen frem til den officielle åbning den 20. august.

I Chester''s Bogcafé kan man købe både nye og gamle bøger. Vi har altså kombineret boghandelen med et antikvariat. De nye bøger fyldte som udgangspunkt ikke meget på hylderne i forretningen - men som tiden er gået har flere og flere bøger fundet deres vej til hylderne. Bøger som ikke findes i boghandelen bliver bestilt hjem ved efterspørgsel.

I Chester''s Bogcafé finder du plads til fordybelse i komfortable loungemøbler og tag bare babyen med - vi har pusleplads, hvis behovet skulle opstå. Du kan også vælge at tage kaffen med "to-go" - selvom det bliver svært at løsrive sig igen, når først man er trådt indenfor.

I Chester''s Bogcafé finder du byens eneste børnebogcafé. Vi har indrettet en speciel børneafdeling med legehus og legetøj, samt nogle bløde komfortable sofaer, hvor man kan slappe af, læse højt for børnene, amme eller tage sig en lur, mens ungerne leger.

I Chester''s Bogcafé ekspederer vi gerne dit bogklubabonnement. Når vi har modtaget din bestilling på bogklubbøger i butikken, kan du afhente dine bøger hos os. Så sparer du selvfølgelig forsendelsgebyret.

I Chester''s Bogcafé har du mulighed for at låne et mødelokale, hvor du kan holde eksterne møder eller miniseminarer "ude af huset".

I Chester''s Bogcafé har vi installeret trådløst internet, som du kan koble dig op på. Hvis du ikke har et trådløst netværkskort til din bærbare computer, kan du låne et i caféen.